Pædagogisk tilgang


Mentaliseret miljøterapi



Hvad vil det sige? 

Miljøterapi er terapi i miljøet, dvs. en behandlingsmetode, der gennem psykologiske og pædagogiske aktiviteter søger at fremme muligheden for at udvikle eller genudvikle praktiske og sociale færdigheder, som muliggør en tilbagevenden til den daglige hverdag. 

 

Den relationelle tilgang er et helt centralt aspekt af miljøterapi samtidig med at mentalisering, med fokus på tilknytning og refleksion, er en god og solid pædagogisk tilgang.

 

Mentalisering handler meget enkelt om evnen til at skabe meningsfuld mening. Hvis vi som personer er i stand til at skabe en meningsfuld forståelse af vores egne handlinger og reaktioner, hvordan andre mennesker ser os, og hvorfor andre reagerer, som de gør, har vi et meget bedre udgangspunkt for medmenneskeligt samvær, end hvis vi som personer, skaber en meningsløs mening. Mentalisering er evnen til at skabe mening ved at sætte vores og andres tanker, følelser, behov og reaktioner ind i en meningsfuld kontekst. Et mentaliserende udsagn indeholder en hændelse, der udløser en korresponderende affekt, som efterfølgende sættes ind i en meningsfuld emotionel og kognitiv forståelse.

 

Mentaliseringsbaseret miljøterapi er en systematisk tilrettelæggelse af aktiviteter i miljøet, ud fra en mentaliserende tilgang, med henblik på at fremme evnen til at kunne mentalisere. Dvs. det er en tilgang, at vi mentaliserer i vores omgang med de unge med henblik på at fremme deres evne til selv at kunne mentalisere, således at de vil kunne skabe mening med livet og dermed være bedre til at klare sig i en social kontekst. Aktiviteterne i miljøet er således rettet mod at lære de unge at kunne skabe mening i egne og andres adfærd, hvilket er en forudsætning for at skabe en konstruktiv dialog og interaktion.

Det at kunne mentalisere åbner for en verden af muligheder og er en metode til at fastholde faglighed og værdighed i behandlingen af mennesker med psykiske lidelser.

 

Mennesker med psykiske lidelser som f.eks. angst, depression, spiseforstyrrelser og borderline personlighedsforstyrrelse har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne. Det betyder blandt andet, at de i perioder med belastning kan have problemer med at skabe mening i livet, hvilket kan resultere i manglende impulsregulering, relationelle problemer med manglende respekt af egne og andres grænser eller manglende evne til håndtering af følelser. Dette kan medføre psykiske symptomer, selvskade eller selvmordstanker samt manglende evne til fleksibilitet. Evnen til at mentalisere er afgørende for at have stabile meningsfulde relationer og en god selvfølelse. Der er derfor god grund til at anvende en mentaliseringsbaseret tilgang i arbejdet med unge og voksne, som har svære psykiatriske problemstillinger.  

Vi forholder os bevidste og aktive til, hvordan vi gennem samtalen, relationen og miljøet hjælper de unge til at forstå sig selv og andre på nye måder. Gennem en oprigtig nysgerrighed skaber vi grundlaget for den nødvendige tillid, som gør, at vi kan nå ind bag lidelsen og åbne op for ny udvikling. Det handler om at hjælpe de unge til at få nye og bedre måder at håndtere livet på, herunder at styrke personens mulighed for at indgå i sociale kontekster på en mere tilfredsstillende måde.

 

Et trygt miljø

 

Tryghed og gode relationer skaber vi ved at have en fast og tydelig struktur. De unge ved, hvad de kan regne med, derved undgås mange unødvendige konflikter. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og vil skabe et realistisk billede af elevens skoleforløb og fremtidsmuligheder. 

Vi værdsætter praktiske og kreative udtryksformer, derfor er eleverne ofte med til at skabe og udvikle vores omgivelser. Denne inddragelse skaber et miljø, hvor eleverne anser vores tilbud som værende en del af deres. Vores opgave er at understøtte en udvikling både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Derfor er den behandlingsmæssige del af vores arbejde med eleverne essentiel for deres udvikling personligt såvel som fagligt.